Leopold Budde (1836–1902)

Budde, Carl Christian Leopold Gether, 1836–1902, Forfatter. Leopold B. blev født 15. April 1836 i Holbæk, hvor hans Fader, Christoffer B., den Gang var Kateket; hans Moder hed Anna Sophie f. Gether. Aaret efter hans Fødsel blev Faderen forflyttet som Præst til Jylland, først til Rimsø ved Grenaa, senere til Børglum i Vendsyssel. Sin Barndom tilbragte B. saaledes paa Landet og i megen Frihed; han var tillige et tidlig læsende Barn og fyldte sit Hoved med Fantasteri fra spændende Romaner. 14 Aar gammel kom han i Randers Latinskole, hvor han begyndte at øve sig i digteriske Forsøg; 1854 blev han Student. I flere Aar vaklede han mellem forskjellige Studier, opgav til sidst helt Studeringen og tog hjem til sin Fader, der imidlertid var bleven Præst i Sengeløse paa Sjælland; nogen Tid efter tog han en Plads som Huslærer. Under Indkaldelsen som Militær stiftede han Venskab med Højskolemanden Chr. Nielsen og blev gjennem denne antagen som Lærer ved Hindholm Folkehøjskole 1861. Her blev han i 8 Aar, dog med Afbrydelser, i det han i 1863–64 deltog i Krigen som Soldat og i 1866–67 opholdt sig i Kjøbenhavn for at underkaste sig Magisterkonferens i Mathematik, som han tog i 1867. Virksomheden ved Højskolen tiltalte ham i høj Grad; han blev en fortrinlig Lærer, der vandt sine Elevers Kjærlighed lige saa meget, som han selv følte sig tiltrukken af de unge Naturer. Paa den med Hindholm forbundne Holsteinsminde Opdragelsesanstalt vandt han ogsaa i 1869 sin Hustru, Mathilde Dorthea Christine Hildebrandt Schilling, Plejedatter af Forstanderen Anders Stephansen. Samme Aar overtog han Pladsen som Forstander ved den nyoprettede Folkehøjskole i Karise ved Kjøge, blev derpaa i 1875 ansat som Overlærer ved Pigehjemmet paa Jægerspris og endelig i 1879 kaldet til Forstander paa Holsteinsminde, i hvilken Post han virker endnu. — d. 24. Avg. 1902.

Digterforsøgene fra Drengeaarene havde han fortsat som Student. Med en lille Fortælling, «Tre Dage i Vendsyssel», henvendte han sig til H. C. Andersen, med hvem han saa vel i Fremstillingen som i sine Arbejders indre Ejendommelighed staar i et kjendeligt Aandsslægtskab. Den fejrede Digter modtog den unge Mand med hjærtelig Venlighed, men raadede ham til at gjemme sit Arbejde nogle Aar; senere tryktes det i «Berlingske Tidende» (1860). I 1864 fik han en Vaudeville, «Skam til Tak», opført paa Kasino; men den gjorde ingen Lykke. Han erkjendte selv sit Arbejdes Svaghed, besluttede nu aldeles at opgive Digtekunsten og kastede sig alene over Skolegjerningen og sit Yndlingsstudium Mathematikken. Et Par Smaating leverede han i 1868 til det af Chr. Nielsen udgivne Maanedsskrift «Hindholm», men uden nogen Tanke om atter at ville optræde som Forfatter. For sin egen Fornøjelse skrev han i 1871 «En ungdommelig Historie», som han kun modstræbende lod sig overtale til at indsende anonymt til «Fædrelandet». Denne Fortælling skabte hans Forfatterry og viste ham i det fulde Lys af den Ejendommelighed, som har vundet ham et stort og sympathetisk stemt Publikum. Som den medfølende og humoristiske Skildrer af de naive og ureflekterede Naturer, Barnets, den gamles og Dyrets, som den, der trods den ofte sørgelige Virkelighed, som hans Livsgjerning bringer ham i daglig Berøring med, har bevaret den ideelle Tro paa Livet og Mennesket, paa en Gang Romantiker og Realist, har han hævdet Pladsen for sin altid karakteristiske og altid elskværdige Produktion. Efter at den Lykke, som «En ungdommelig Historie» gjorde, havde gjengivet ham Troen paa hans Digterkald, udkom Samlingen «Smaahistorier» (1872), som efterfulgtes af to andre Samlinger under samme Titel (1875 og 1879) og af «Tre Smaafortællinger» (1881), samt desforuden de to større Arbejder «En Historie fra fattige Steder» (1874) og «Fra Lømmelalderen» (1877) og den lille Julefortælling «Dødens Gudsøn» (1886).