Carl Joakim Brandt (1817–89)

Brandt, Carl Joakim, 1817—89, Præst og Forfatter. Han blev født i Nyborg 15. Avg. 1817; hans Forældre vare Kjøbmand og russisk Vicekonsul Rasmus Peter B. og Louise Esther f. Boesen. Efter at have tilbragt flere Aar i Huset hos sin Morfader, Provst J. F. Boesen, kom han i Nyborg Skole, og der fra blev han dimitteret 1835. Paa Farten over Store Bælt traf han sammen med L. N. Helveg, og med ham sluttede han et Venskab, der satte Frugt i et langt og betydningsfuldt Samarbejde. B. valgte det theologiske Studium, og som Student var han i nogle Aar Huslærer hos Professor, Konferensraad Kolderup-Rosenvinge; 1841 blev han theologisk Kandidat. 2 Aar senere blev han Lærer ved Waisenhuset, og i denne Stilling virkede han o. 10 Aar. 1845 ægtede han Dorothea Louise Elisabeth Henningsen (d. 1881), Datter af Urtekræmmer F. P. H., og samme Aar (5. Okt.) begyndte han i Forbindelse med sin Svoger R. T. Fenger Udgivelsen af Ugebladet «Dansk Kirketidende», som han senere, med Undtagelse af Præstetiden paa Landet, har udgivet dels ene, dels i Forening med andre (foruden Fenger L. Helveg, O. J. Sadolin og Fr. Nielsen). I Kandidataarene syslede han desuden med kirke- og litteraturhistoriske Studier, og 1851 foretog han med offentlig Understøttelse en Rejse til Stockholm og Upsala for at benytte de derværende gammeldanske Haandskrifter. 1848 var han Medstifter af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie, af hvis Bestyrelse han i mange Aar var Medlem, og 1853 deltog han i Stiftelsen af den danske Forening. 1856 blev han Forstander for Grundtvigs Højskole paa Marienlyst, 1860 udnævntes han til Sognepræst i Rønnebæk og Olstrup, og som saadan var han (1868—69) Medlem af den sidste Kirkekommission. 1872 blev han Grundtvigs Efterfølger som Præst ved Vartov, og i denne Stilling har han virket siden.

B. har været en af de betydeligste Talsmænd for Grundtvigs Kirke- og Skoletanker, og han har paa Møder og ved mangfoldige Bidrag til Litteraturen, især i «Dansk Kirketidende», ført den Grundtvigske Retnings Sag. Som Præst paa Landet og i Hovedstaden har han samlet en stor Kreds om sin Prædikestol, og flere af hans Salmer, dels originale («Vær stille, Hjærte, bi paa Gud»), dels oversatte, ere blevne Menighedens Ejendom. En Bibelhistorie («Bibelsk Billedbog med Fortællinger», 5. Opl. 1877), en Ledetraad i den kristelige Børnelærdom og hans «Legender» (3. Opl. 1887) have fundet en stor Udbredelse og megen Paaskjønnelse. Ogsaa som Præst har han fortsat sine historiske Studier, og flere værdifulde Arbejder bære Vidne baade om hans Samlerflid og hans Fremstillingsgaver. Han har udgivet «Lucidarius» (1849), en «Gammeldansk Læsebog» (1857), et Udvalg af «Ældre danske Digtere» (I, 1862), «Dansk Klosterlæsning» (1865), «Romantisk Digtning fra Middelalderen» (I—III, 1869—77) og, til Dels sammen med R. T. Fenger, 5 Bind af Christiern Pedersens danske Skrifter. Paa Grundlag af sine omfattende Samlinger til Christiern Pedersens Levned udarbejdede han en udførlig Monografi «om Lundekanniken Chr. Pedersen og hans Skrifter» (1882), som indeholder flere nye og værdifulde Oplysninger til Reformationstidens Litteratur- og Kirkehistorie. Den Del af Litteraturen, som han med størst Kjærlighed har gjennempløjet, er dog Salmedigtningen. Sammen med L. Helveg udgav han (1846—47) «Den danske Salmedigtning» i 2 Bind, et betydningsfuldt Arbejde, som ikke blot indeholder en Anthologi af danske Salmer lige fra Middelalderen til vore Dage, deriblandt mange forhen utrykte, men tillige Bidrag til en dansk Salmehistorie og biografiske Oplysninger om Salmedigterne. Senere har han givet en Skildring af «vore danske Kirkesalmebøger fra Reformationen til Nutiden» (1886) og en udførlig Levnedstegning af Salmedigteren Hans Christensen Sthen, ledsaget af et Udvalg af Sthens Salmer og aandelige Rim (1888). B.s udstrakte Kjendskab til den danske Salmedigtning er ogsaa kommet Menigheden til gode derved, at han har været Medlem af det Udvalg, der udarbejdede Tillægget til Roskilde Konvents Salmebog (1873), og af det, som udgav Forslaget til en ny «Salmebog for Kirke og Hjem» (1885, gjennemset 1888), ligesom han ogsaa har føjet flere Tillæg til Grundtvigs «Festsalmer», der af ham blev omordnet til «N. F. S. Grundtvigs Kirkesalmebog». — d. 27. Dec. 1889.