Bertran de Born (c. 1140–c. 1215)

Born, Bertran de [bær↱trã-d-↱bårn], berømt provençalsk Troubadour, f. omtr. 1140 i Limoges, d. 1215. Han var Herre til Slottet Hautefort, fra hvilket han bortjog sin Broder Constantin; denne søgte Hjælp hos Hertugen af Aquitanien, den unge Prins Richard (senere Richard Løvehjerte), der laa i Kiv med sin Broder Henri, som understøttede de oprørsksindede limousinske Baroner. Prins Henri’s pludselige Død 1183, som B. besang i et gribende Digt, standsede den truende Broderkrig, og Richard erobrede Hautefort, som han dog senere tilbagegav den retmæssige Ejer. De flg. Aar af Bertran’s Liv synes at være forløbne forholdsvis rolig; hans mange begejstrede Krigssange maa vistnok for en stor Del betragtes som Stemningsudbrud. Da han var blevet ældre, trak han sig tilbage fra Verden og døde som Munk i Cistercienserklostret i Dalon. Sagnet har tidlig bemægtiget sig B.’s Liv, og hans politiske Rolle er paa en mærkelig Maade blevet overdreven, saaledes allerede af Dante, i hvis gribende Skildring af Provence’s illustre cantor d’armi (smlg. Inferno XXVII) man kun vanskelig genkender den hist. Bertran de B. Af hans Digte har man bevaret omtr. 40; de er næsten alle af politisk ell. krigersk Indhold, og den glødende Begejstring og ildfulde Krigslyst, der kommer til Orde i hans Sirventes, har skaffet ham Tilnavnet »Middelalderens Tyrtaios«. (Litt.: »B. de B., herausgegeben von Albert Stimming« [Halle 1913]).