Arnaud Berquin (1747–91)
Berquin, Arnaud, fransk Forfatter, med Tilnavnet »Børnevennen« (1749–91). Berquin tilhører den natursværmeriske Retning i 18. Aarhundredes Poesi. 1774 og 75 udgav han nogle Samlinger smukke Idyller i den schweizer-tyske Digter Salomon Gessner’s Stil, 1776 nogle Romancer. Men mest bekendt er han ved sine fortræffelige Børnefortællinger L’ami des enfants (1784, 6 Bd), prisbelønnet af Akademiet, for en Del Efterligninger af Weisse og Miss Trimmer, men dog med et saa eget hjemligt og originalt Præg, at Bogen endog siden oversattes tilbage paa Tysk. Disse Børnebøger er jævnlig optrykte siden. Efter Revolutionens Udbrud var Berquin Medarbejder ved Moniteur universel og Medudgiver af Feuille villageoise, der har arbejdet meget for Folkeoplysningen i Frankrig. Berquin’s Œuvres complètes udkom 1803 i 20 Bd, et Udvalg i 4 Bd 1836.
1747
Berquin født i Bordeaux.
1748
Det Kongelige Teater åbner på Kongens Nytorv.
1755
Jordskælv i Lissabon dræber 60.000.
1764
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1781
Kant skriver Kritik der reinen Vernunft. (Kritik af den rene fornuft)
1782
Berquin: L’Ami des Enfans.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution (1789–1801).

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
1791
Berquin død i Paris.
1802