du Bartas, Guillaume de Saluste, fransk Digter (1544–90). For den danske Litteraturs’s Historie har du Bartas en vis Interesse, idet hans Epos La Sepmaine, ɔ: de syv Skabelsesdage (1578), er Forbilledet for »Hexaëmeron« af Anders Arrebo, »den danske Poesis Fader«. Du Bastas nød allerede i levende Live, i og uden for Frankrig, Ry som stor Digter, især for det anførte Værk, men ogsaa for sine talrige andre Poesier; selv Goethe omtaler ham med ikke ringe Agtelse. Han er en talentfuld Digter, men ikke fri for Svulst og Smagløshed. Hvad hans Livsomstændigheder angaar, var han en tapper Krigsmand, som fik sit Banesaar i Slaget ved Ivry; tillige var han blevet anvendt som Diplomat, bl. a. ogsaa i en Sendelse til Danmark.
(E. G.). Kr. N. in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. XXV, p. 586.