Johan Olof Wallin (1779–1839)

Wallin, Johan Olof, svensk Ærkebiskop og Digter, f. i Dalarne 15. Oktbr 1779, d. 30. Juni 1839 i Uppsala, vandt sig tidlig et Digternavn ved Oversættelser og Efterligninger af Horats og Vergil. 1808 fik han en Belønning paa 200 Dukater fra det svenske Akademi. Han blev Præst 1806 og steg hurtig i Kirkens Tjeneste. 1816 udnævntes han saaledes til Domprovst i Västerås, 1818 til Sognepræst i Sthlm, og endelig 1837 til Ærkebiskop. Desuden blev en Mængde forskellige Hverv, gejstlige, æstetiske og politiske, betroede ham i Aarenes Løb. Han interesserede sig meget for Skolevæsenet, og Oprettelsen 1831 af den Wallinske Skole i Sthlm for Pigebørn, der skal have en fyldigere Uddannelse, skyldtes ham. Som Digter og navnlig som Taler vandt W. dog sin største Berømmelse: »Du Skjald som faa, du Taler som ingen«, sang Tegner om ham efter hans Død. Hans poetiske Frembringelser var dels verdslige, dels kirkelige og er prægede af en dyb Følelse, som spænder baade over melankolske Gravstemninger og det lette Selskabshumør. Han skrev en stor Mængde Salmer, og 1816 samlede han dels egne Salmer, dels andres til en særlig Salmebog, som 1819 blev autoriseret. En Samling Prædikener udgaves efter hans Død (1—3, 1840—41), oversat paa Dansk af Th. Schorn. W.’s »Samlade vitterhetsarbeten«, 1—2, udgaves 1847—48. Hans Svanesang »Dödens engel« (1839) er ogsaa gengiven paa Dansk af Chr. Richardt (1889). ( Litt : A. Hollander , »Minne af J. O. W.« [1865]).