Kalliope
→
Dichter
→
Edvard Søderberg
→
Gedichtanfänge
Edvard Søderberg
(1869–1906)
Werke
Gedichttitel
Gedichtanfänge
Verweise
Biografie
Søg
Alle Gedichte von Edvard Søderberg auf Kalliope, alphabetisch nach der ersten Zeile des Textes geordnet. Die Liste kann verwendet werden, um ein Gedicht zu finden, wenn der Titel unbekannt ist.
A
Agathe, du min Perle
Ak, disse gamle Æventyr!
Ak, ti stille! Disse gamle Sager
Antonius — javist, du kender ham
B
Beduinen rykker sin Teltpæl
D
Da jeg var ung . . . Saa talte han den Gamle
De kasted hendes Skrammel ud paa Gaden
Denne grønne Etikette
Den sidste Mohikaner er ej mere
Derinde i Byens Fattigkvarter
Der ligger et Hus ved Vejen
Dernedenfor i Strædet larmer Livet
Din Hud er hvid som Høstens Himmel
Du græder. — Vildt, fortvivlet bryder
E
En Dør, der knirker lydt; et Fodtrin
En Vintermorgen: Snesjap, graat i graat
Et fattigt Rum; en Dør, der knirker lydt
Et frønnet Plankeværk, der vakler
F
Far Lazarus vandrer fra Gaard til Gaard
H
Hej, se Maanen der; se hvor enfoldig
Her, i dette stille Stræde
Her sidder du — her paa din Hybel!
Hun læned sig ømt mod hans Skulder
Hvad, Pelle — Ja, ved alle Guder!
Hvad tøver du — Se denne Ring
Hvor er du henne, du Kældermand!
Hyl ej, Mand; hold Mund og lad som intet
I
I Arilds Tid da vidste
I Danmark ligger der Hus ved Hus
I de gode, gamle Dage
I det kolde Rum, hvor Tællepraasen
Ih nej, hvor morsomt dog at se Dem
I Aabenraa der staar et Hus
J
Ja, brænd dem, disse stakkels Breve
Ja, han er død — Fred med dit Støv, du Gamle!
Ja, han slog dig. — Med en knyttet Næve
Ja, Livet er surt, ja, Livet er trist
Ja, tænk dig engang: Hvis jeg var Monark
Jeg er Scheik ul Islam
Just da han drejed om i Vimmelskaftet
K
Kejserens Slot er det pure Krystal
L
Lille Merry med de gyldne
N
Nu er det tyst i Strædet
Nu mørkner det i Strædet
Nu skinner der Sol i hver en Vraa
Nu skumrer det paa Broen der
O
O, at du elsker ham — at du vil græde
Og da jeg vaagned og saa mig omkring
O, hvilken Mand! Ja, han er stor i Sandhed!
O Livet Fjællescene, o Maskespil, hvor Døden
O, Perleven, hvor du er fin i Dag
O, Ven, se dog, hvor Lyset bryder skønt
S
Se, her er min Tronsal! Dernede
Skaf denne Kvinde bort! Hvad vil hun her?
Skomager Sjøblad er gammel og graa
Snasken der paa Hjørnet
Spræng Døren, Smed; læg Skuldren til
Stakkels Jacob med de kloge Øjne
T
Tilgiv hende — Se, forgrædt og sorgfuld
V
Velkommen, du Sol deroppe
