Edvard Lembcke (1815–97)

Alle Gedichte von Edvard Lembcke auf Kalliope, alphabetisch nach der ersten Zeile des Textes geordnet. Die Liste kann verwendet werden, um ein Gedicht zu finden, wenn der Titel unbekannt ist.

B

Blev nu til Spot dine tusindaars Minder?

C

Caspar Hauser stod under Nathimlens Blaa

D

Dengang de drog afsted

Der ruger en Sorg paa Folket; det lytter ej paa Trøst

Der var en Tid, — dens Minde staar

De samles trindt i Nordens Land

Det falder saa tungt at tænke derpaa

Dronningen staar paa den høje Tind

Du grønklædte Dal midt i Ørkenens Sand

Du skønne Land med Dal og Bakker fagre

E

Eden er lukket; — med vildsomme Fjed

Et Aar er det siden, et eneste Aar!

F

Forstummet er den stærke Røst

G

Gud sendte ham i Farens Tid

H

Hel trang er nu Tiden i Sønderjylland

Hil dig, Ven, i det Fjerne!

Hil vor Moder, Hil den Gamle!

Huset var lavt, og Taget var Straa

Hvad er det for Raab og Trængsel

J

Jeg fejred i Stilhed de rige Minders Fest

Jeg ser dig for Øje, som om det var i Gaar

Jeg ved et Hus med stille Sale

Jorden alt sover

K

Kom I hid for at se til det fædrene Hus, for at kvæges ved Brødrenes Røst?

Kommer Brødre! se, Natten blinker

Kongen raader for Danmarks Rige; han bærer Kronen af Guld

L

Lad ham hvile; han er træt

Lille Fugl paa Kvist

Læg du kun dit Hoved ned

M

Medens al vor Glands fra fordums Dage

Mens den sidste Hilsen drøner tungt fra Ø til Ø

N

Natten gik over Himlen

Natten ruger stum og mørk

Natten skrider, hyllet i Taage

O

O, hvilke Dage staa frem for min Tanke!

S

Se, den lange Strid er endt

Solens Straale kom ind med Bud

Stille, stille!

T

Tiden ruller sit knusende Hjul

Til Sommer, til Sommer!

Træt hun sad blandt Strandens Stene

V

Vi sad paa Vognen sammen

Vor Længsels Land, vor Smertes Land

Vort Modersmaal er dejligt

Vældige Tegn nu ses under Sky

Ø

Ørkenen breder sig nøgen og graa