Børn! saa taler Mutter,
Hører paa mig, mine Glutter!
I maa være propre og pene,
Altid holde Jer nette og rene,
Ikke overalt Jer vælte,
Ikke i Snavset ligge og ælte.
Men, som hun selv nu gik og laa,
Og som nu Børnene hende saae,
Saa spared’ de ingen Flid og Kræfter,
Men gjorde hende Alting efter;
Og Ingen blandt dem det højere drev,
Thi Sviin de var, og Sviin de blev.