Jeg drømte før om heftig Elskovstrang,
Reseda, Myrther og om Lokker bløde,
om bitter Tale og om Læber søde,
om dystre Sange, dyster Toneklang.
Forlængst er blegnet hine vilde Drømme,
forstummet er mit Hjærtes Jubelraab,
tilbage blev kun hvad berust af Haab
engang jeg formede til Rythmer ømme.
Du blev min Sang, hvorfor? Flyv hjemløs ud
og søg min Drøm, som er forlængst forsvunden,
bær frem et Suk fra mig, naar den er funden —
til flygtig Skygge sendes flygtigt Bud.