Opmuntringssang til Fædrelandets Forsvar
Den 29. Januar 1801.
Den 29. Januar 1801.
Det glimter i Kimingen, varslende Gny
Bebuder et Uveir i Norden,
Alt hæver sig langsomt den ildsvangre Skye,
Snart ruller den fiærnere Torden.
I see det, Medborgere! høre det grant,
End kan vel det Uveir bortdrage,
Men ofte til Skade den Sorgløse fandt,
At Veiret kan komme tilbage.
Den Kloge bør tænke paa Feide i Fred,
Kun Daarerne Varslet kan haane,
Thi bør det hver Hædersmand stande bered
Før Uveiret, times at graane.
Til Idræt, til Værge med Klogskab og Mod!
O lader Europa det kiende,
At ingen sig holder til Kampen for god,
Men hver til at flye for sin Fiende.
Og hver, som i Feiden vandt Velstand og Guld,
Og Hiorde, og mangefold Ager,
Han sikkre den Broder for Hunger og Kuld,
Som modig mod Fienden uddrager.
Til Værge, til Værge mod Fredshed og Vold
For Overmods Trudsel at dæmpe
Som Bille og Krabbe og Lilienstiold
Paa Landet og Bølgen vi kiæmpe.
Der vorde da Feide, der vorde da Fred,
Dog skal det til Hæder os være:
At hver Mand var freidig til begge bered
For Fædrelands Velfærd og Ære.
Th. Thaarup.