Velgjørenhed
M. S
M. S
Han, som kan ene Glæder skjænke,
Velgjørende vort Hjerte bød,
Ved Glædens Bæger at betænke
Forladtes Bud, og Armods Nød.
Op Brødre! følger dette Bud
Fra Glædens Giver, Godheds Gud!
Han bandt med en harmonisk Kjæde
Hver Broder til sin Broders Sjæl,
Gav Ynksomhed med dem, som græde,
Og Attraa til at gjøre vel,
Da lød hans Røst saa faderlig:
Hvo som er god, han ligner mig!
Hans Fred har den, som villig letter
Sin kummerfulde Broders Nød,
Som slukker Tørst, og Hunger mætter,
O var det kun med Vand og Brød;
Thi Gud seer ei paa Riges Haand,
Men paa den fromme Givers Aand.
Og Guldets Værd ved Graven svinder,
Dets vise Brug kun adler det,
Selv Diadem og Seiersminder —
Blev Evighedens Vægt for let;
Men for den Skjærv, vi Armod gav,
Vor Løn er over Tid og Grav.
Og nu da Glædens Sange lyde,
Betænker Armods bange Aand!
O lader Medynks Taare flyde,
O rækker den en hjelpsom Haand!
Op Brødre! følger dette Bud
Fra Glædens Giver, Godheds Gud!