Samles her til milde Glæder,
Hver en Alder, hver en Stand!
Ærligt Venskab, blide Sæder
Binde trofast Mand til Mand!
Hædret her den Ædle være,
Han som gavner Land ved Daad,
Hædret hver en Mand af Ære,
Kongens Kriger, Kongens Raad!
Herligt være Eders Minde,
Fædrelandets tunge Savn,
I som holdt det Held, at vinde
Borgerkrands ved virket Gavn;
Jer formørker ingen Alder;
(Dydens Roes ei svinder hen)
Naar løgnagtigt Marmor falder,
Eders Minde staaer igjen.
Mandig Frihed, sæt din Throne,
I vor Samfunds ringe Bo!
Nids og Selvraads vilde Tone
Ei forstyrre Samfunds Ro!
Sang oplive Glædens Bæger,
Brodervenskab adle Skjemt!
Og hvergang os Druen qvæger,
Armod aldrig vorde glemt.
Fylde hver sit Glas til Randen,
Brødre det er Klubbens Skaal!
Dyd og Visdom hædre Manden,
Denne Hæder er vort Maal.
Den skal Klubbens Støtte være,
Som den er vort Hjerte kjær!
Skaal for hver en Mand af Ære,
Som her var og endnu er.