Til Kongen.
O Fader for dit Danarige!
Lad, Konge! dig vor Glæde sige
Hvor høit dets Sønner elske dig.
Det skjønne Fadernavn at bære,
Det er vort Held, din Krones Ære,
Det gjør dig stor og lykkelig.
Mildt smiler du fra høje Sæde,
At adles maa hvert Samqvems Glæde,
Her er den dig en sandru Tolk.
Som her hvert Hjerte sig udgyder,
Som her sig hvert et Hjerte fryder
Saa frydes dit trofaste Folk.
SKue, Fyrste, som fik Magt paa Jorden!
Kue ei med Sværd og Rædselskorden,
Dit Folk til feig og troløs Træl!
Men lad dig sjette Fredrik lære,
En Fader for dit Folk at være
Søg Fyrstens Hæder i dets Held.