Hver Borger, som her tager Sæde,
Han Kongen være trofast Mand!
Han bære Sorg, og dele Glæde
Med Fredrik, som med Fædreland,
Kun hvo har Land og Konge kjær,
Som Broder os velkommen er,
Her Guldets Træl har ingen Ære,
En rangsyg Daare ingen Fryd;
Ei blot at synes, men at være
En Mand af Mod og Kraft og Dyd,
Den Hæder attraae vi at naae,
Med den vort Samfund skal bestaae.
I længst henfarne Dannefædre!
I første Mænd af dette Lag,
Vi Eders kjære Minde hædre
Paa Fædrelandets Høitidsdag;
Ved Eders Minde sværge vi,
At være Kongens Mænd, som I.
Saa bør, det Broderskabet ære ...
Den Dag, da Fredrik Lyset saae,
Velsignet Landets Fader være!
Til Jordens Fald hans Throne staae!
Paa Kampens Dag, i Fredens Favn,
Vor Hæder være Borgernavn!