Fra Dødens Midnat Mulm frembryder,
Et Morgenskjær til varigt Liv. —
Dybt i den tause Grav gjenlyder
Jehovahs andet Skaberbliv,
Ei Jord, ei Grav er Blivested,
Vi skabtes til en Evighed.
Med Vemod vi de Ædle savne,
Som gik til Gravens Hvile hen,
Men hisset vi dem atter favne,
O, hisset samles vi igjen.
Paa Jorden er vor Vandringsstand,
I Himlen er vort Fædreland.
O blide Haab til salig Glæde,
Dæmp du vor Kummers Klagelyd,
Hvert Led er evigt, som vor Kjæde,
Er til for evigt Lys og Fryd.
O stemmer alle, stemmer i,
Guds Værk er evig Harmoni.