Cantate paa Universitetet i Kjøbenhavn
i Anledning af Kroningsfesten
i Anledning af Kroningsfesten
Du Straale fra Guds Herlighed,
Du Lysets Faders Førstefødde!
Dit Skin er Livets Salighed,
Er Evighedens Morgenrøde.
O Viisdom! Du kun modner Daad!
Advarer, styrker ved Dit Raad,
Du ene giver Sjælen Fred,
Ved Dig den Dødeliges Fjed
Gaaer fast sit store Maal imøde.
Du breder Dine Straaler ud,
Vankundighedens Mulm forsvinder.
Du styrker Troner ved Dit Bud,
Du Folkets Sjæl til Fyrsten binder,
Du giver Diademet Glands,
Du giver Værd til Borgerkrands
Og Varighed til Hædersminder.
Du adler Guld ved Brug til Gavn
Dets Gift til Lægedom bereder,
Dog skal Din Yndling ved dets Savn
End nyde Dine rene Glæder;
Thi Guld som jordisk Held og Pragt
Er underkastet Tidens Magt,
Din Skat er til for Evigheder,
Dit Lys opklarer sandt og ret,
Din Vælde blidner Sandheds Stemme,
Den hæver Tronens Majestæt,
Den giver Kraft til Dydens Fremme:
Selv til den Syges Leiested
Du sender Trøst og Lindring ned,
— Kun Du kan Savnets Smerte hemme!
Du lærer Dødeliges Aand
At veje Daad og tælle Dage!
Sin Skjæbne med erkjendtlig Haand
Af Skjæbnens Fader at modtage;
Du lærer Taal ved Glædens Savn,
Og Ro i Liv og Dødens Favn,
Og Id sin Skaber at behage,
Du gyder Kraft i Sjælen ned,
Den gjennemgrandsker Jordens Joner,
Den hæver sig med Dristighed
Mod Lysets høje Regioner.
Den kjender, seer, og frydes ved
Det Gjenskin af hans Herlighed,
Som over alle Himle troner.
Her Dannerkongens Faderslægt
Har bygt et Tempel Dig til Ære!
Her værnet ved dens Varetægt
I Sekler blomstrede Din Lære.
Velsigne Du hver Lærdoms Stand,
At Dine Yndlings Poder kan
For Sjette Fredrik Frugter bære.
Vor Jubel fra vor glade Sjæl
For Fredrik og Maria stige!
Paa Thronen som i huusligt Held
De vorde store, lykkelige.
Om Viisdom Fredrik Herren bad,
Gud gjorde Kongens Hjerte glad,
Ved Dig han styrer Danas Rige!
For den theologiske Promotion.
Det blev, o Mand! Din skjønne Lod,
At tolke Støvet Himlens Lære,
Ham lede, vare, give Mod,
I Sorg og Glæde viis at være,
At styre saa sin Banes Færd,
At han ved Maalet vorder værd
En evig Seierskrands at bære.
For den juridiske Promotion.
Ved Kundskab om Retfærdighed
Du Trædskheds Snare skal opdage,
Og Ondskab fra sit skumle Sted
For Sandheds klare Lys fremdrage,
For Ret og Skjæl Du staae som Mand!
O fryd Dig! at Din Hædersstand
Er Værn for Uskyld og den Svage.
For den medicinske Promotion.
Du mildner Sygdoms Lejested,
Du dulmer Smerte, Haab opliver,
Ja selv i Dødens Angest-Sveed,
Du ved Din Kunst Husvaling giver.
Den Frelstes Røst fra elsket Favn
Med Signen nævne skal Dit Navn,
Naar Du af Dødens Arm ham river.
For den philosophiske Promotion.
I skal ad Tænksomhedens Vei
For Brødre Sandheds Lys udbrede,
At mystisk Gøgleblus dem ei
I Sværmer-Labyrinth skal lede.
O fremmer, hævder Sandheds Ret,
At den i herlig Majestæt
Kan sine lyse Straaler sprede.
Slutnings-Chor.
Vi prise Dig i Jubelchør
Alvise! som i Lyset boer,
Vort Tempel helliget Dig være!
Klar straale her Din Himmellære!
Her under Fredriks Vældes Læ
Fremspire hvert et Kundskabs-Træ,
Fremvore, blomstre, Frugter bære!
O Fader til den Vises Glæde!
Gjør Viisdoms Dyrker ædel, fri
Samføi hvert Led i Kundskabs Kjæde,
Hver Tænkers Sjæl i Harmoni.
Vi prise Dig i Jubelchør,
Alvise! som i Lyset boer,
Vort Tempel helliget Dig være!
Klar straale her Din Himmellære.
Her under Fredriks Vældes Læ
Fremspire hvert et Kundskabs- Træ,
Fremvore, blomstre, Frugter bære!