Thomas Thaarup (1749–1821)

Flora

Epilog fremsagt ved Skuepladsens Slutning 1795

af Jomfru M. Schmidt (Mad. Heger.)

Tilsmilet af den første Morgenrøde,
        Steg jeg til Dødeliges Glæde ned,
Mig Elskovs første Hymne klang imøde,
        Og trindt om mig var Fred.

For Haabet jeg min Blomsterkjæde binder,
        Jeg fletter Krands til kjærlig Yndlings Haar,
Jeg blidelig den fromme Olding minder
        Om glad hensvundne Vaar.

Ved mig sig Skov og Eng og Ager fryder,
        Og klare Kilde vorder Himlens Speil,
Og paa letkruset Bølge Svanen flyder
        For snehvid Vinges Seil.

I haabfuld Skjønhed Agrens Børn sig hæve,
        See, deres lysegrønne Isse spaaer,
At Axet skal i tætte Bølger bæve
        Til et velsignet Aar.

Rul langt fra disse Egne, Krigens Torden,
        Lad ingen Tvedragt bryde Nordens Ro!
Fred over det, Fred over hele Jorden,
        I Borg og Ringheds Bo!

Nyd ædle Folk! nyd med erkjændtlig Glæde
        Hvert Held, hver Fryd, som Himlen skjænker dig!
For dig er Pligtens Baand en Blomsterkjæde,
        Nyd! haab! vær lykkelig!