Vaaren
K. S
K. S
Da straaler venlig, blide Vaar!
Du aander, Vinterkulden svinder,
Nu knoppes Træet, Fuglen slaaer,
Og isfri klare Kilde rinder;
Snart mylre Blomster uden Tal
I løvrig Skov og græsgroet Dal.
Velkommen Vaar! fra Himlen ned,
Du Moder til Naturens Glæde,
Til Fryd du kalder hvert et Led
Af vor, som af Naturens Kjæde.
O det er Glimt af Himlens Lyst
At føle dig i skyldfrit Bryst!
Held hver, som ved en virksom Dyd
Var værd vor Tempel at betræde,
Der nyder Livets Vaar med Fryd
Og Livets Vinter uden Keede.
Den øiner stadig Banens Maal;
Den følger Mod og Haab og Taal.
See Enden af vort korte Laab,
See, hvad der straaler os imøde,
Hvor herligt er vor Vandrings Haab,
Et evigt Foraars Morgenrøde;
Der Brødre! Søstre! samles vi
I lys og ubrudt Harmonie! —