Min Doktor er en ærlig Mand,
han siger: Du maa drikke
alt hvad Du vil, undtagen Vand,
det ene duer ikke,
medmindre det bli’er lavet til
med Rom, Citron, og Sukker,
thi da Du intet finde vil,
som Tørsten bedre slukker.
Og mange Ting forvolde Tørst,
som man knap skulde tænke;
men dog Erfaring lærer: Først,
ifald Du faaer en Enke,
der piner Dig til Døde med
sin salig Husbonds Dyder,
da bliver Ganen tør og heed,
Punsch qvæger da og fryder.
Dernæst: om Du har en Rival,
som Din Clarisse sælger
sin Haand for Guld, da er Du gal,
ifald Du Strikken vælger.
Nei! dersom Du, paa saadan Spot,
(som gjerne skeer) fornemmer
en heftig Lyst til noget Vaadt,
Punsch gjør, Du Alting glemmer.
Fremdeles: om Du i en Iil
den Daarskab har begaaet,
at lide paa en Hofmands Smiil
og dog ei Embed’ faaet;
saa tro Din Doktor paa hans Ord,
han vil Dig ikke ilde:
Punsch er paa denne falske Jord
den bedste Trøstekilde.
Tilsidst: hvis Plutus Dig har glemt
med sine gyldne Gaver,
da er det sandelig heelt slemt,
dog om endda Du haver
Kredit hos nogen ærlig Vært
kun paa en tre Marks Bolle
skal Du, før den er halv fortæret
Dig for en Crœsus holde.
Storm.