Over en Fader
Af hans Børn.
Af hans Børn.
Naar fra Børnekreds en elsket Fader
Vandrer hisset bort til evig Ro,
Da i bange Kreds, som han forlader,
Vemods stille Sorg skal længe boe.
Du, vor elskte Fader! vi vil tale
Om dit Værd, din Faderkjærlighed;
Og vor vemodsfulde Røst skal male
Tabets Vægt, som vore Hjerter leed.
Uudsletteligt dit kjære Minde
Skal staae prentet i erkjendtligt Bryst.
Ved dit Hvilested skal tung nedrinde
Mangen bitter Taare, al vor Trøst.
Dine Børn hist efter Sorgens Dage
Samles jublende om dig igjen.
Venlig da enhver din Haand skal tage
Stille dig for Godheds Gud, din Ven,
I det de sige: See, det er vor Fader!
Tak, du gav os ham i Støvets Land!
Løn hans Faderhjerte, Alles Fader!
Elske, men ej lønne ham vi kan.