Vuggeviseefter Claudius’s die Mutter bey der Wiege.Sov søde Dreng — Gud signe Dig!Du, som din Fader er saa lig;Det er Du, skiøndt han yttrer Tvil,Og ei ved Næsen kiendes vil.Nys var han her, og saae paa Dig,Og klapped Dig paa Kind;Og sagde: ja han ligner mig;Men Næsen er ei min. Mig synes selv, at det er saa,Dog hans det sikkert være maae;Thi om Du ei hans Næse har,Hvis mon det da i Verden var!Sov Barn, det var vel Spøg af Faer,Dog, om det end har Grund;Nok — om Du ei hans Næse har,Har Du hans Hierte kun.F. Schmidt.