O Du, Naturens Glæde,
Velkommen, skjønne Dreng!
Med dine Blomster alle,
Velkommen paa vor Eng!
Ei, ei! hvor er Du atter
Saa yndig og saa kjær!
Vi skynde os saa glade
For Dig at møde her.
Og mindes Du min Pige?
Ja, hende mindes Du!
Her elsked’ mig min Pige;
Og elsker mig endnu.
Om mangen Blomst til hende
Saa bønligt bad jeg Dig;
Og nu jeg beder atter,
Og Du? — Du giver mig.
Thi vær, Naturens Glæde!
Velkommen, skjønne Dreng!
Med Dine Blomster alle
Velkommen paa vor Eng!