Visnede Violer, støvede Lokker,
Falmede Baand, mangt et Elskovspant,
Store, halvt udviskede Billetter,
Længst forvitret, svundet Elskovstand —
Alt i Kaminens Flammer jeg kaster,
Livet tyktes mig Spot og Spe,
Ængstelig knitrer disse Ruiner
Af min svundne Fryd og svundne Ve.
Flagrende Løfter, brudte Elskovseder
Vildt i den flammende Lue jeg seer
Stige til Veirs, og i Asken jeg synes
At den lille Gud usynlig leer.
Drømmende ved Kaminen jeg sidder,
Øiet stirrer ned i Flammens Væld,
Stille gaaer Gnisterne ud i Asken —
Nu svandt de sidste, Godnat, Farvel!