Når to hinanden elske ret
Og mødes her i vrimlen, —
Det er den største hjertensfryd
For englene i himlen.
Men skilles de i sorg og kval,
Da jubler helvedkrybet, —
Det er den største hjertensfryd
For djævlene i dybet.
Thi englene og djævlene
De elske, og de hade, —
Imellem dem står menneskene,
Og de er lige glade.
