Stemninger
(1—2)
(1—2)
1.
Aldrig, det véd jeg, jeg glemmer
Hin stille, salige kvæld,
Blandes den end med tusend
Andre i tidens væld.
Bølgeskyggernes ilen
Ind mod den stenede kyst,
Gennem den susende sivskov
Blæstens klagende røst!
Over vort hoved flygted
Skyernes mørke trop;
Fjernt over skoven glimted
Stundom et kornmod op.
Lænet imod min skulder
Drømmende tavs du stod,
Mellem de raslende stene
Leged din lette fod.
Flakkede mon vore tanker
Hver ad sin skilte vej?
Mon de ej mødtes og vandred
Sammen? — Jeg véd det ej.
Aldrig, det véd jeg, fyldte
En renere fred min hu.
Aldrig, det véd jeg, jeg glemmer
Hint stille, salige nu.
2.
Som fuglens flugt i luften,
Som kølens vej i vandet,
Er livets bedste timer;
Et glimt — og intet andet.
Alt skifter og forsvinder,
Man bytter stadig roller;
Og der er bånd, som snærer,
Men der er få, som holder.
Alt skifter og forsvinder,
Kamp er vort liv herneden,
Og der er ingen hvile,
Før hist i evigheden.
Men han, som gav det hele,
Han gav mig sangerstemme,
Så om jeg end må miste,
Kan jeg dog aldrig glemme.