Frygt ikke for de stærke Drømme!
De er din Livsdaads Vingefrø.
Lad dem kun frit i Solen strømme!
Een trives, selv om ti maa dø.
Men frygt den Tvivl, der klam og valen
Tilslimer som en søvnig Snegl,
Der maaler med en Kræmmeralen
Og maaler fejl, — bestandig fejl!
Jeg har Erfaring, du! — Min Lykke
Greb jeg i Drømmens Soldag fat.
Og det, der gav mit Liv dets Skygge,
Blev født i Tvivl en modløs Nat.
