Her i Musæet saa jeg nys bekranset
En indisk Afgud. Guden var en Ko
Med sex og tredve Yvere, — de lo,
De kloge Folk, som kom forbi og stansed.
I Godtfolk, hvad er Eders egen Tro?
Kjender I Guden «man»? Har I ej danset
Om Altret tit, til intet mer I sansed,
For dette dumme Dyr, der kun kan glo?
Det priser Vestens Folk i samlet Kor,
Ej blot den Flok, der kryber sløvt langs Jord,
Men selve Aandens kongebaarne Flyvere.
Jeg finder ærligt, jeg for min Person,
Det Bæst en meget tommere Fiktion
End Indiens Ko med sex og tredve Yvere.