Til C. Hostrup(Da han rejste bort som Præst. Den 21de Januar 1856.Den Tid, din kjække Sang fik Vaar Bag Lindetræets Stamme.Da skabte Du Regensens Gaard Et Foraar med det Samme:Studentens Bryst befriet slog, Og Sang fik alle Tunger,Da Stuestøvet ud du jog Med dine stærke Lunger.Og skjøndt til Danmarks Digter-Slot Din Musa brød dig Vejen,Athenes Sønner kan dog godt Dig kalde deres egen;Thi aldrig har du svigtet dem, Der saae din Ungdoms Luer,Og aldrig faaer din Sang et Hjem Som i Studenter-Stuer.Og seent, naar ej din egen Røst Har Kraft til Toner mange,Studenten tager af dit Bryst End sine bedste Sange;Og naar de hvide Lokker snoer Sig talrig blandt de mørke,Han har dig ved sit Gildes-Bord I al din Ungdoms-Styrke.Men husk, at end du har ej Lov Din Strengeleg at gjemme;Og husk, at i den danske Skov Behøves hver en Stemme;Husk, hvor der sprudled før med Sang Som af en evig Kilde,Der føle vi det haardt, hvergang Vi miste kun en Trille.Ja skjøndt, vor Broder, her i Kveld Vi Afsked med dig tage,Vi veed, du har et Tonevæld End i din Sjæl tilbage;Vi veed, din Sangfugl døer jo ej, Fordi den flytter Rede,Og vi vil vente Bud fra dig Og fra din jydske Hede.