Til Nordens Kvinder(Stockholm. Juni 1856.)Frejdigt Sind med os vi lod Stevne over Bølge,Og et lystigt Ungdomsmod Er vort bedste Følge;Hjertet over Sø og StrømBar dog paa en stille Drøm, Som det ej kan dølge.Tidlig alt blev lagt derind Drømmen fra det Høje,Drømmen om det milde Sind Og det lyse Øje,Drømmen om den dybe Tro,Der skal vorde stærk i To Til alt Ondt at bøje.Naar vor Sjæl var vingestækt Og sit Mod berøvet,Naar af Jordens Støv blev dækt Sommerfugle-Støvet;Denne Drøm os Kræfter gav,Saa en Flugt vi bares af, Som vi aldrig prøved.Baarne fra den fjerne Kyst Over salte Strømme,Hilse vi med Sangens Røst Nordens Kvinder ømme:Værer hilset her i KveldI, som gav vor unge Sjæl Sine bedste Drømme.