Som Mænd og Brödre vi samles her,
Og ædel, værdig og nordisk Glæde.
Bör föles tidobbelt af enhver,
Hvis Held det blev i vor Kreds at træde.
Vi fölge Ærens, den höie Stemme,
Og hvo iblandt os tör vel forglemme
Dens store Bud?.
Ja hver, som lösner vort Troskabs Baand,
Hans Drik ham blive til Gift og Galde!
Vi atter love med Haand i Haand :
Uhævnet ingen af os skal falde!
O! mærk vort Ord, du vort Selskabs Fiende!
Vil mordisk Daad i din Siel oprinde,
Da skiælv for os!
Og herligt, stort er vort Brodernavn!
Hvo föler ikke en stadig Iver
At fremme indbyrdes Lyst og Gavn,
Naar Broderaanden hans Barm opliver?
Hver Broders Fryd vorde fælles Glæde!
Og langt fra dette vort Venskabs Sæde
Skal Kummer flye!
Vort Selskabs Hæder skal varig staae;
Paa Dyd og Kiekhed vi den jo bygge,
Og Avinds Piil ei vort Bryst skal naae;
Bag Venskabs Skiold er vi stedse trygge;
Og hver, hvis Fryd er vort Selskabs Ære,
Det Hædersnavn han til Lön skal bære:
Han er vor Ven!