Hr. Hielpsom
En Fortælling.
En Fortælling.
Du Mand, som Himlen skiænkte Kraft og Mod
Til dine Brödre frem paa Lykkens Vei at före.
O skrækkes ei, om Næstens Kiöd og Blod,
Hans Fordom, Egensind tilstoppe vil hans Öre
For dine vise, broderlige Raad!
Slaaer disse stundom feil, saa grib til kraftig Daad,
Og snart din Broder skal din Flid erkiænde,
Og Sagen faae en hurtig Ende.
For at opmuntre dig hertil
Jeg dig et Mönster i Hr. Hielpsom vise vil.
Herr Hielpsom var en siælden Herremand,
Som stedse brugte Hierte og Forstand
Til Nytte for sin ringe Næste,
Og naar ei denne saae sit eget Bedste,
Han hialp ham snart igien paa rette Spoer;
Og dette meer ved Handling end ved Ord.
Engang en fattig Bonde mistet har
Ved Sygdom eller Sult sit Hestepar,
Og kan ei længer giöre Hoverie;
Herr Hielpsom söger strax ham at befrie
Fra denne tungs Pligt — han sætter ham fra Gaard.
En anden Prakker nu det Indfald faaer,
At bygge sig et Huus. Om Træe han Herren beder,
Men denne med symbolisk Tugt ham leder
Paa Sparsomhedens Vei. Han giör det ganske kort:
Vor Prakkers Byggelyst paa Træehest rides bort.
Dog disse Træk kun skildre Manden svagt:
Det bedste er tilbage. Giv kun Agt!
Afsides paa hans Gods en fattig Snedker boede,
Omkring hvis Hytte andre Hytter stode,
Hvis Eiermænd knap havde törre Bröd;
Jens Snedker og hans Slægt leed altsaa Nöd.
Hans Kaar Herr Hielpsom strax til Medynk rörte,
Og Medynk ham paa denne Tanke förte,
At flytte Snedkeren til Egnen om sin Borg,
Og derved redde ham fra daglig Næringssorg.
For Jens han aabner nu sit Faderhierte,
Tilbyder ham et Huus. Men Jens, som aldrig lærte,
At kiende andet Godt, end Flid og Nöisomhed,
Frabeder sig hans Ædelmodighed.
Herr Hielpsom medynksfuld forundres over
Jens Snedkers slette Smag,
Dog, for at fremme den begyndte Sag,
Endnu et christeligt Forsög han vover.
For Jenses Siæl til Skiönsomhed at böie,
Han stiller ham med Digterkraft for Öie
Det Hæld, ham venter i hans nye Bolig,
Hvor han for alskens Sorg er rolig
Kan ærlig af sit Haandværk nære sig;
Enhver hvis Hierte var en Smule mindre ömt
End Hielpsoms, havde ganske vist udtömt
Al sin Taalmodighed, og veddt sig til en anden,
Som mere skiönsom var. Men du ei kiæder Manden,
Om du ham troer saa svag. Han giör tilsidst en Plan
For at formaae vor Snedker til at flytte
Ud af sin usle Hytte,
Og den slog rigtig an.
En Dag han kalder ham til Gaardens Arbeid hen.
Og mens den gode Ven
Utrættelig ved Hövlebænken sveder,
I störste Hast man Flytningen bereder.
Paa fire Vogne, uden mindste Stöi
Man pakker Jenses Kone Börn og Töi,
Og kiörer Alt til det bestemte Sted.
Og for at Jenses Egensindighed
Ham ei skal lokke til sit gamle Huus tilbage,
Da veed Hr. Hielpsom Tingen saa at mage,
At Tanken skal ham aldrig falde ind:
Han river Huset ned til sidste Pind.
Jens iler til sit Hiem. Han med Forundring seer,
Det er ei meer;
Han angrer nu sin Daarskab paa dets Gruus,
Og gaaer som lydig Hund, ind i sit eget Huus.