Bort med Harm og sorgfuldt Mod!
Glædens Engel blid os vinker;
Sorgs Betvinger — Drueblod
I det fulde Bæger blinker.
I vort Bæger venligt blinker
Kummers Fiende — Drueblod:
Glæden ømt hver Ædling vinker,
I hver Barm er Kraft og Mod.
Glemt er Jordens Sorg og Qval,
Glemt er hver dens bange Smerte;
Af den skummende Pokal
Strømmer Fryd udi vort Hjerte.
Fryd nedstrømmer i vort Hjerte
Af den skummende Pokal;
Heri druknes Jordens Smerte
Hver dens Sorg — og hver dens Qval.
Gladere end Fyrster — her
Under Fryd vort Glas vi tømme;
Fyrstens Glæde ofte er
Ikkun tomme, golde Drømme.
Ofte idel tomme Drømme
Fyrstens Glæde ikkun er,
Froe vort Bæger vi udtømme
Mellem Fryd og Friehed her.
Leve Friehed, Fryd og Fred!
Herligt blomstre de i Norden;
Leve Friehed, Fryd og Fred!
Snart de blomstre rundt om Jorden!
Maatte snarlig rundt om Jorden!
Blomstre Friehed, Fryd og Fred!
Som de blomstre her i Norden
Tryg’ ved Borger-Enighed.
i Oct. 1800.
J. Rehling.