Behag at træde nærmere! Hurra!
Her er Sold!
Og lytter saa til Møllerfvenden fra
Vestervold.
Med Hatten ei jeg melder
Mit Goddag — Faldera —
Og Møllen ta’er ei heller
Hatten a’, Faldera!
Min Mølle den er god, det gamle Skrog
Er min Ven,
Den dreier sig med Vinden, den er klog,
— Det er den. —
Knap Vinden vender inden
Den saa sandt — Faldera —
Bemærker: blæser Vinden
Fra den Kant? Faldera!
De andre Møller brænde bedst de staae,
Det veed Gud!
Og Assurancecompagniet maa
Punge ud!
De faaer en Beet i Krøllen
Nok saa glat, Faldera,
Men vi har Lys paa Møllen
Dag og Nat, Faldera!
Jeg meler nu min Kage immervæk;
— Det har Art, —
For jeg vil ha’e i Pose og i Sæk;
Det er klart.
Jeg som Correggio taler,
For jeg fandt, Faldera,
At „ogsaa jeg er Maler”,
Ikke sandt? Faldera.
Vi boe saa fornemt paa den grønne Vold;
Ved dens Skrænt,
Der holde vi en Skildvagt og en Told-
Assistent;
Og vil vi kan vi slaae os
Ret til Ro, Faldera,
For de skal passe paa os
Begge to, Faldera!
Og efter Klokken Ni paa Volden tør
Man ei gaae,
Kun Møllen gaaer — den er ei gal og spørg’
Om den maa.
Den driver om med Vinger
Som et Lyn, Faldera.
Og see! mit Værk det bringer
Mig jo Gryn — Faldera!