Læg Musketten til Kinden see Fjenderne flye!
Hør det regner med Bly fra den ildsvangre Sky!
Avanceer, avanceer over Mark over Hegn;
Vi faae Solskin idag efter saadan en Regn.
See der blinker et Skud, det var sigtet ret flot;
Kammerat jeg er ramt — Naa lad det være godt!
Avanceer, avanceer, det er prægtigt at døe,
Naar man slaaes for sit Fædreneland og sin Mø.
See det rullende Train gjennem Huulveien foer;
Hesten fnyser — Der har vi den lille Major —
Saa maa Fjenden afsted — Luften blev ham for qualm,
Vi har fløitet ham væk med det rungende Malm;
Ambulancen vil hente mig; Nei kjør kun Jer Vei!
Hent min Nabo — Farvel! jeg behøver Jer ei!
Avanceer, avanceer, det er prægtigt at døe,
Naar man slaaes for sit Fædreneland og sin Mø.
„Avanceer, avanceer!” det Signal er min Lyst,
Den Musik skal i Dødsstunden blive min Trøst!
Hvad! dernede i Skoven gjør Fjenderne Holdt —
Jeg vil med — jeg vil med — Ak mit Blod bliver koldt.
Saa farvel Kammerat — o men hils i mit Hjem
Hils dem Alle — og siig jeg vil bede for dem.
Avanceer, avanceer, det er prægtigt at døe,
Naar man slaaes for sit Fædreneland og sin Mø.
Der er Jubel derhenne — hvor kommer den fra?
Er det ham eller os? Der er Solen! Hurra!
Høit fra Skandsen deroppe, der vaier et Flag! —
Det er Dannebrog! Tak — vi har seiret idag.
See den elskede Fane — den straaler saa reen!
Ha! det Syn — det kan trænge til Marv og til Been!
Saa farvel! saa farvel — det er prægtigt at døe,
Naar man slaaes for sit Fædreneland og sin Mø.
