En nye Vise om Hertugen af Choiseul Praslin,
der ynkelig omkom sin Gemalinde, i en Seng.
der ynkelig omkom sin Gemalinde, i en Seng.
Saa og noget om Mammesel Delussi.
Saa og noget om Mammesel Delussi.
Har I læst den Berlingske Avis, —
Eller har I hørt ’et,
At en fornem Hertug i Paris,
Har sin Kone mørdet?
Hun var lige gaaet i sin Seng,
Drømte om sin Manne, —
Han heed Hertug Choiseul Praslin,
Hun heed li’esaadanne.
Mens hun sov, og tænkte Pokker
Ei paa Sjov, da kom den Klokker
Listendes paa Hosesokker
Ind i hendes Kammer.
Tralala lalalala tralala etc.
Hvad han gjorde veed man ikke ret;
Men fortørnet blev hun,
Skreg Gevalt og raabte: „Hvad er det?”
Og i Klokken rev hun.
Ind kom Kammerpigen trippendes galant,
Spurgte: „Hvad behaver?”
Men ved nøiere Eftersyn hun fandt
Fruen reent Cadaver.
Hertugen den Tyverad
Vadskede sig i et Fad,
Aad en Ret forgiftig Mad,
Brændte saa sin Slobrok.
Tralala etc.
Saadan gik det ein-zwei-drei;
Men foruden Venten
Benede en Liberi-Lakei
Efter Assistenten.
Da han kom, var Klokken næsten tolv
Hertugen var mussig;
Sagde, han var kommen fra et Sold
Hos Mamsel Delussi.
Siig fortjente slig en fiin
Hertug-Rad ei rædsom Kliin,
Naar han kunde gjøre sin
Kone saa bedrøvet?
Tralala etc.