Det hændte sig engang,
at jeg var stygt i Trang
for Penge;
den Slemme mig indskjød,
at ende al min Nød,
og mig at hænge.
Jeg i min Lomme greb,
gav Pigen til et Reb
to Styver.
Kirstine hedder hun
og spørger hende kun,
troer I jeg lyver.
Jeg om et Søm mig saae,
jeg kunde hænge paa;
Hvad skeed?
Vist nok kommt unverhofft,
som Tydsken siger, ofte;
tænk hvilken Glæde!
Med eet jeg bliver vaer,
en Skat jeg endnu har
tilbage:
en Flaske Rhinskviin stod
bag mit Chatol, saa god
som Een vil smage.
Jeg saae den, og jeg svoer:
“Dig ingen Kreditor
skal drikke!
Alt andet, smaat og stort,
de kan kun tage bort,
min Rhinskviin ikke!”
Jeg drak et Glas deraf,
og dette Lyst mig gav
til mere.
Jeg drak min Chloris Skaal,
og alle Venners Skaal;
end ydermere:
Jeg drak (hvor god jeg var!)
Hvers Skaal, som hos mig har
tilgode.
Kort sagt: da Pigen kom,
var Rhinskviinsflasken tom,
jeg vel tilmode.
Hver speile sig i mig,
og Ingen hænge sig!
Jeg lover,
saasnart du tu’er en Taar,
de Hængegriller gaaer
paa Timen over.
Rahbek.
