Naar hele sit Levnet man nøie beseer
Mel.: Al Skabningens Herre etc.
Mel.: Al Skabningens Herre etc.
Naar hele sit Levnet man nøie beseer,
er Livet en Dands og slet ingen Ting meer!
Lyksalig er Den, som kan dandse den ret,
der ei løber sur, og der bliver ei træt!
:|: I Glæde, i Glæde hans Liv svinder bort,
og er som en Dands efter Noder ham kort :|:
Men ene at dandse er ikke saa let;
det trætter saa meget og moer saa slet.
Hver søge sig derfor en Dame at faae,
saa skal han erfare, hvor Dandsen vil gaae.
:|: Saa freidig, saa freidig, vi svæve afsted,
som Roser fremspirede i hendes Fjed. :|:
Men Dandsen sin Art ei tilfulde end har,
saalænge man kun er det enkelte Par.
Det rigtige Liv kommer først i sin Tour,
naar Venner saa glade med os gjør Figur.
:|: O Venner, o Venner! o maatte Enhver
faae hele sit Liv figureret som her! :|:
Her dandse vi samtlig med frydefuld Aand
til Glæden ved Skjønheds veiledende Haand.
Saa troligt for os figurerer hver Ven,
og selvsamme Skjel vi ham gjøre igjen.
:|: Thi skjænker, thi skjænker til skummende Maal!
De Skjønnes, de Venners, de Dandsendes Skaal! :|:
Rahbek.