Chloe og Lyda
En Efterligning.
En Efterligning.
Til Chloe maae i Allenstund
Aumont med Flor og Gazer rende;
Sig Lyda klæder i Cartun;
Men i Cartun jeg elsker hende!
Linon, og Silke, Stads, og Pragt,
Og kiøbt, og borget, Chloe pryde,
Jeg elsker Lydas Bomuldsdragt,
Som hendes egne Hænder syede.
Med fransk Paryk, og Fiedre gaaer
Den stolte Chloe at beruse;
Jeg elsker Lydas eget Haar,
Som blot Naturens Hænder kruse.
Paa Chloes Kind gaaer Rosen ud,
Forgiæves Hvidt og Sminke prøves;
Jeg elsker Lydas friske Hud,
Som siger, at den ei behøves.
Os sparer Chloe alt Besvær,
At søge nye Yndigheder;
At Lyda rank velvoxen er,
Er alt, hvad sees af mig og Eder.
Hvad Chloe lægger fuldt for Dag,
Hvert Ønske qvæler, Rødme vækker,
Men Haab forøger hvert Behag,
Som Lydas tætte Tørklæd dækker.
Uroelig jeg fra Chloe gik,
Saae alt, og rødmede derover,
Jeg brænder, Lyda! ved et Blik,
Jeg inden tætte Tørklæd vover.
Paa Ballet saae jeg Chloes Glands,
Broderet Skoe, nymodens Spænde;
Men Lydas Fod, og Lydas Dands,
Alt nok — jeg dandsed har med hende.
Hvor glimred der ei Chloes Fod
I Dandse-, og i Flane-Striden?
Men Lyda fløi mit Favn imod,
Og blev min Mage heele Tiden.
Med Skiemt og Indfald, Støi og Griin,
Det store Ord der Chloe førte;
Men tæt hos mig sad Lyda min,
Og jeg — jeg ingen anden hørte.
Hos Mængden Chloes Flagreblik
Beundring søgte, Ønsker nærte;
Men Lydas til mit Hierte gik,
Og mødte, hvad det ei begiærte.
Lad denne Ild end blænde meer,
Som vild af Chloes Øie taler,
I Lydas Øine Godhed leer,
Og hendes Kinder Uskyld maler.
Reis, raaber Chloe! mig et Slot
Med Damask, Guld, og Marmorstøtte;
Vær trofast, hvisker Lyda blot,
Giv mig dit Hierte, og en Hytte!
Jeg, Chloe skreeg, i gylden Karm,
Maae rundt omkring i Staden stime;
Giv, beder Lyda, mig din Arm
I Maaneskin en Aftentime.
Soupeen, Chloe bød, med mig
Maae Nøgler, Stierner, Baand foreene;
Faa Venner kun, som ligne dig,
Bad Lyda, eller dig alleene.
Naar Chloe evig tæres i
Misundelses og Hovmods Smerte,
Fra Fordom, og fra Avind frie,
Er Lyda glad ved dette Hierte.
De knappe Kaar, og Hytten her
Nok for min Lydas Hierte blive;
O! meer et Kys af hende er,
End alt, hvad Chloe har at give.
R.