Til Thalia’s Carolinefor i en Samling Poesier.Du her ei Ewald, ei vor Wiibe finder,Da du bortveeg for nedrig Avinds Svig;Hver Gratie, og alle SanggudinderForbittrede bortiilte efter dig.Din Ewald tog Comænen strax tilbage,Snart kaldtes Wiibe bort af GratienAk! vort Parnasses korte ForaarsdageMed dig — o Caroline! svunde hen! —Forgiæves, o! forgiæves lytter duNu efter hines Tryllemelodier,Ak! eene vi Smaafugle qvidre nuI Musers Lund, og Philomele tier.Dog synge vi, saa godt vi have lærtAt tækkes Musers elskede Veninde;Er end vort Qvad ei Walthers Yndest værde,Vor gode Villie dog dit Bifald vinde.