Sangeren rører sit Strengespil,
Bølgerne ile at lytte dertil;
Droslen drømmer, og Skovens Hang
Neier i Taktens melodiske Gang.
Og alt som han synger, med fuldere Røst
Tonerne fylde det zittrende Bryst;
Mægtige Aander maner han ned,
Elskov og Længsel følge hans Fjed. — —
Sangeren leger med Harpens Guld:
Jomfru! siig vil Du være mig huld?
Liflig er Du og varm og øm —
Stil min Længsel og deel min Drøm!
Øste jeg af Dit Øies Blaa,
Fuldere skulde jeg Harpen slaae;
Hvilte jeg ved dit Bryst engang,
Guderne lyttede til min Sang. — —
De bæved i Smerte, de smelted i Lyst,
Men brat forstummer hans Længsels Røst;
Smaaglutten løber omkring og gjør Støi,
Og Harpen — det er dens Legetøi!