d) Sang for Grevskabet Langelands Ejer Hr. Generalmajor Grev Ahlefeldt Laurvig, Storkors af Dannebrog
Mel.: Til Vaaben see Fjenderne komme.
Mel.: Til Vaaben see Fjenderne komme.
Hvo Du er, som har Hjerte og Øje
for hvad er af skjønneste Værd!
Ej Snekken i Farten Du bøje
forbi det, som indbyder Dig her!
Har Du Sands for, hvad skjønt er, at nyde,
og forstaaer Du Dit Hjerte at fryde,
saa vinker Dig Langelands yndige Strand.
Forsøm ej indbydende Fryd, men læg an!
Ej vifter Dig Virak imøde
som fra indisk trældyrkede Kyst,
ej Druerne gyldne og røde
uden sparsomt for Spøg og for Lyst,
men hen over rullende Vove
tilvinke Dig frodige Skove:
Velkommen til Langelands yndige Strand;
forsøm ej indbydende Lyst, men læg an!
Og frodige Skove omhegne
saa herlige blide og fro
den Kjede af frugtbarste Egne,
som Velstand og Glæde beboe;
men Frugtbarhed, Velstand og Glæde
har her et saa blivende Sæde,
fordi det er Virkning af gyldene Flid,
og Klogskab, og hæderligst Dannemands Id.
Ej nævnes skal den, der var landet
ved Langelands blomstrende Bred,
og sligt ej af Hjertet har sandet,
om Hjerte han hid bragte med;
ej sandet, at hvad her saa pryder
er Sporet af Dannefolks Dyder,
og Dannefolks Aand udi Hytte og Slot,
her plejet saa skjønt af den ædelste Drot.
Ej nævnes skal den, der var landet
ved Langelands blomstrende Bred,
og sligt ej af Hjertet har sandet,
om Hjerte han hid bragte med;
ej istemt: Han leve, Han leve!
den Drot, Han den ædle, den gjæve!
Hver Dannemarks Drot være Drot saa som Han!
og Langeland ligt hele Dannemarks Land!