Tilbageblik paa Ungdomstiden
Sang paa en Venindes Fødselsdag.
Sang paa en Venindes Fødselsdag.
Lystlige hensfarne Tid!
Nei, aldrig I vende tilbage,
I klare, I smilende, skyfrie Dage,
Som giorde vor Barndom saa blid!
Hvor blank, og hvor blaa, og hvor skiøn
Omhvælved’ os Himlen hist oven!
Hvor Ager og Eng da var skiøn!
Hvor sang da de Fugle i Skoven!
Hvor surred’ fortrolig sødt
Hiin Bæk fra krystalklare Kilde!
Og Græsset, naar trætt’ vi i Høstakken hvilte,
Hvor duftende, qvægende, blødt!
Hvad er det, som end giør saa blidt
Alt, hvad fra hiin Tid vi erindre?
Hvad giør, vore Øine saa tit
Ved Tanken derpaa endnu tindre?
Lystlige hensfarne Tid,
Uskyldigheds sorgløse Dage!
Hvad holdt, og hvad holder endnu dig tilbage,
At ikke du og rækker hid?
End hvælver sig ligesaa skiøn
en venlige Himmel hist oven:
End Engen er ligesaa grøn,
End ligesaa sødt lyder Skoven.
Men ak, I bortrinde, og flye,
Med Iil I hinanden forjage,
I favre, I Barndommens, Ungdommens Dage —
Dog see — I oprinde paa ny.
Hvor Uskyld og Blidhed i Siel
Med kommende Aar ei forsvinder,
Der Uskyldens Alder og Held
Bestandig fornyet oprinder.
Thi see, kun forædlet, men blid,
Som før du end kiændte til Sorgen,
Med Dage, Veninde! fra Aarekredsens Morgen,
Gienkommer din henrundne Tid.
Vi Fromhed og vennehuld Dyd
Her saae dig bestandig ledsage:
O! ingen Tid aldrende, Fryd
Forskiønner den Dydiges Dage.
Pram.