Paa Istedslagets 30te Aarsdag
25. Juli 1880.
25. Juli 1880.
Døde vore Ungdomsminder
alt af Alderdom,
saa det næste Slægtled finder
Tidens Tavle tom?
Leved vi ej lyse Dage,
mod hvis Savn vi se tilbage?
Magted vi ej op at bære
Danmarks gamle Ære?
Jo, vi saa’ en Vaarsol bryde
frem af Vintersky,
Knopper svulme, Spirer skyde,
Livet sig forny,
alle valne Hjerter glødes,
alle spredte Kræfter mødes,
alle skilte Tanker fæste
sig paa Danmarks Bedste.
Da Forræderbaalets Flammer
slog mod Himmelen,
atter ud af Højens Kammer
gik Rolf Krakes Mænd:
Kjække, tro og viljestærke,
stred de under Danmarks Mærke,
stred, for Lovens Brud at hævne,
hele Kronens Revne.
Disse Minder skal ej glemmes
som et Gøglespil,
men som Arvesmykke gjemmes,
mens vort Folk er til.
Blinke vil, mens Bølger blaane,
Fredericia-Nattens Maane;
og, mens modne Agre gulne,
Isteds Sol ej mulne.
Vaagn da, Aand fra Ott’ogfyrre,
som vor Vaar har skabt,
og gjør Folkets Kræfter større
skjønt det Land har tabt!
Lær det taale, skal det lide!
Lær det sejre, skal det stride!
Giv det Vilje til at raade
selv sin Fremtids Gaade!