Ved et Bryllup
14. August 1879.
14. August 1879.
Hvor trives Lykkens Blomst mon bedst,
saa Arnens Karm den smykker,
og Arbejdsdagen gjør til Fest,
og klarer Aftnens Skygger?
Hvor skyder Roden nye Skud,
ej blot i Vaarens Straalebrud,
men og i Høstens Rusk og Slud
og Vintrens kolde Dage?
Vist ej paa Storheds Marmorgulv,
hvor Hjerterne maa fryse;
ej heller i det Mosehul,
hvor Lygtemænd kun lyse;
saa lidt i Letsinds Flyvesand,
som i Begjærets Spildevand
og der, hvor Lidenskabens Brand
har Sjælene forkullet.
Men hvor to friske Hjerter frit
imod hinanden drages,
og Løftet om at holde Skridt
for fuldest Alvor tages;
og hvor de, halvt om Haab og Tro,
har Kjærlighed til Fællesbo,
og trofast Vilje begge To
til denne Skat at værge —
der er forvist en Plet bered’,
hvor Lykkens Kime gjemmes,
og hvor dens Væxt i stille Fred
vil af Guds Naade fremmes.
Lad Taget saa kun være Straa,
og alle Stuer ganske smaa,
og Havets Taage, graa og raa,
om Ruderne sig svøbe.
Vort unge Par da give Gud
Livslykkens Blomst til Eje!
Den sprede Duft og Glæde ud
paa alle deres Veje!
Den sødme Sorgens bitre Skaal!
Den bringe Smerten Trøst og Taal!
Og hen mod Livets sidste Maal
dens milde Glands dem lede!