Ved Fregatten „Tordenskjolds” Hjemkomst
29. Januar 1872.
29. Januar 1872.
Velkommen hjem fra Kinas Kyst
til gamle Danmarks Moderbryst,
I, som har fjerne Folkeslag
med Ære viist dets Flag!
Vi veed, hvorhen end Farten gik,
jer’ Tanke har gjort ret Bestik,
og Hjerternes Kompas ombord
har peget imod Nord.
I har ej øvet Heltedaad:
af intet Blod blev Planken vaad;
Kanonerne sang kun Koral
til Hilsen og Signal.
Men I har baaret over Sø
Kulturens spiresvangre Frø,
og gjennem Havets Afgrund lagt
en Vej for Ordets Magt.
Nu styrte Østens Sfinxer ned,
naar York og Yeddo tales ved,
og Vestens Folkebølgers Drøn
naa’r op til „Solens Søn”.
Og da er Aandens Herredom
befæstet over Tid og Rum,
naar hele den bebo’de Jord
kan høre samme Ord.
Med Ret I danske Mænd var med
At knytte et af Kjædens Led;
thi hint Naturens store Fund
er gjort ved Øresund.
Dengang i Oceanets Seng
I sænked ned den klingre Streng,
da lued fra Fregattens Stavn
Hans Christian Ørsteds Navn.
Staar Danmarks Magt blandt Riger lavt,
er stakket kun vor Folkekraft,
har Svig og Vold vor Grændse brudt,
og Brødre Trældom budt, —
i Videnskabs og Kunstens Krands
er manget frodigt Blad vort Lands;
Kulturens Fællessum har vi
dog gjort vort Indskud i.
Velkommen da fra Rejsen lang
igjen til Fædrelandets Vang,
til Virksomhed og mandig Færd,
dets Tak og Ære værd;
til Haabet om, at vi, skjønt smaa,
ved fælles Hjælp skal Maalet naa,
og leve ædelt, skjønt og frit,
naar ærlig Hver gjør Sit!