Hvem skulde synes, at Politik
Paa Bal har Noget at bestille?
Og dog det her ikke rigtigt gik,
Hvis vi den rent forvise vilde.
Den spiller med i hver en Livets Act;
I Stort og Smaat bemærkes grant dens Magt;
Om man saa vil,
Hører den til
De huslige „Nødvendigheder“.
Hvad er et Bal da? En Rigsdag, hvor
Af Benene Debatten føres;
Med mere Mening og Takt — jeg troer —
End ofte andensteds der høres;
Og i den yndeligste Harmoni,
Thi Alle høre her til eet Parti;
Skjønt national
Og „eidergal“,
Man valser Holstensk og polkerer.
Gud Amor sidder som Præsident
Paa Lysekronen som Katheder;
Her er han ret i sit Element
Og snildt Forhandlingerne leder;
Han deler Thinget ind i lutter Par,
Og naar de Rigtige han truffet har,
Afstemning han
Bringer istand,
Men — Navneopraab bruges ikke.
Og her foruden det mindste Skaar
Enhver sin frie Valgret nyder,
At sige førend det tredvte Aar,
Derefter mindre den betyder.
Ja Qvinder stemme her saa godt som Mænd,
De vælge selv og vælges kan igjen;
Saa liberal,
Saa ideal
Er ingen Grundlov til i Verden.
Mens Nattens ilende Timer flye,
Vi holde vil paa vor Forfatning,
Og, naar den brister mod Morgengry,
I Drømme søge vor Erstatning.
Men Qvindens Valgret evigt skal bestaae!
Den bygge vi vor Fremtids Lykke paa!
Den hylde vi,
Bundne og Frie!
Ja — troe mig — Skaalen er politisk.