Husker Du i Høst, da vi hjemad fra Marken gik,
Vendte Du imod mig et spørgende Blik;
Da faldt det mig paa Sind,
At jeg var hidtil blind;
Siig mig, lille Karen, hvad mente Du da?
Husker Du i Vinter, vi sad omkring Arnens Ild,
Jeg fortalte Eventyr, Du hørte til;
Tidt op paa mig Du saae,
Saa jeg gik reent istaa;
Siig mig, lille Karen, hvad mente Du da?
Husker Du i Julen, ved Gigers og Fløiters Klang,
Mens vi over Gulvet os lysteligt svang,
Saae jeg paa Dig saa vist,
At Du blev rød tilsidst;
Siig mig, lille Karen, hvad mente Du da?
See, nu er det Foraar, og Spirerne foldes ud,
Fuglen bygger Rede, og Skoven staaer Brud,
Alt, hvad af Liv der veed,
Drømmer om Kjærlighed;
Siig mig, lille Karen, hvad mener Du nu?