Fra Livets Toldbod nu rask ombord!
Thi Phantasiens Slesvig seiler.
Med Ønskets Fart piler det mod Nord,
Og snart vi Sveas Capri peiler;
Paa Dækket vrimle Huer blaae og graae,
En evig Boeuf er i Kabyssen paa,
Og Sang og Klang
Følge vor Gang
Med Lunets legende Delphiner.
Vi er paa Elven; fra vaarlig Strand
De første Broderhilsner møde.
Vi er ved Gryden, hvor af dens Vand
Sig Bjergets Trolde koge Fløde.
Et „Coup de main“ og — Gøtheborg er vor;
Men Seierherrerne af Marken slaaer
I Vennestrid
Thomanders Vid
Og saa den svenske Stormagt, Banco.
Nu svøber Taagen os gjæstmildt ind,
Saa Ingen mærker, at vi svaie;
Men bort den rulles af Aftnens Vind,
Naar om den sidste Pynt vi dreie.
See Christiania i Fjordens Bund!
Kanonen aabner hilsende sin Mund,
Og fra hver Aas
Det Gjensvar faaes:
„Velkommen hid til gamle Norge!“
Vi er i Havnen, vi har gjort fast,
Og her det var saa smukt at dvæle;
Men Tiden har en forbandet Hast,
Vi kan kun Øieblikke stjæle.
Saa kom — en kort Visit paa Oscarshal,
Og saa til Fest, til Gjæstebud og Bal!
I stærke Drag,
Men ei i Mag,
Maa Glædernes Champagne tømmes.
Og saa vi klattre ad Skrænter op
Og rutsche ned i dybe Kløfter;
Alt Fjeldets Drot over Skovens Top
Sin snebedækte Isse løfter.
Paa een Gang aabner Kleven os sin Dør:
Dernede hviler under Regnens Slør
Ringerigs Mø
Med Skov og Sø
Og frodigt Pløieland i Skjødet.
Derned! thi hun er saa faur og frisk,
Ved hendes Barm er sødt at blunde,
Og hun har bredet os Dug og Disk
I sine grønne Birkelunde.
Hurra! Nu er vi da paa Tanbergmo!
I Dands de flinke Hallinger sig snoe,
Klingende Chor,
Mandige Ord
Og lyse Bauner slaae mod Himlen.
Og saa? — Ja, saa gaaer det op igjen,
Thi nu sig Afskedstimen nærmer;
Fortroligt klynger sig Ven til Ven
Og om det fjerne Gjensyn sværmer.
End skal besegles dog vor Broderpagt
Af Hjertets rene Væld og Skjønheds Magt:
Nordstjerneglands,
Trekløverkrands
Skal Nordens unge Harpe krone.
Ombord og ud over salten Hav!
En Flugt ikkun — og vi er hjemme.
Men Pantet, Norriges Møer os gav,
Det skal vi aldrig, aldrig glemme.
For Alt, hvad der er skjønt og sandt og godt,
For Ret og Frihed, Fædreland og Drot
Vaie det skal
I Festens Hal
Og naar os Livets Alvor kalder!