Weyses Jubelfest
Den 4de April 1842.
Den 4de April 1842.
Lyd, vort Qvad, ved Høitidsbrag!
Fletter Ærens Krone!
Paa vor Weyses Jubeldag
Alle Lurer tone!
Strængeleg og Harpeklang,
Ei ved Festen svigter,
Toner i vor Høitidssang
Om vor Tonedigter!
For at give Gildet Kraft —
Fra hans Trylleslotte,
Henter Brause nu og Saft,
Walter og Charlotte!
Smedder ham et Smykke!
Ludlam fra din Klippeblok,
Skienk din Sanger Lykke!
„Norden mangler deilig Klang,”
Mange før istemte;
Men da du ved Harpen sang,
Klagen man forglemte.
Skiønne Toner fra din Haand
Tankerne forkynde;
Du forener Nordens Aand
Med en sydlig Ynde.
Livets Sorger, Livets Trøst
Med et henrykt Hierte
Tolkte du; dets søde Lyst
Og dets bittre Smerte.
Macbeths Hexer fulgte du
Dandsende paa Heden;
Og du luttred Christnes Hu
I et saligt Eden.
Ja, fra Luthers Kirke klang,
Weyse! dine Sange;
Og dit Orgel mangen Gang
Har begejstret Mange.
Sydens Velklang skiøn du fandt,
Men dog uden Fristen;
Thi som ægte Protestant
Blev du ægte Christen.
Havde du reist Verden om,
Dvælt ei her i Norden,
Dersom du var født i Rom —
Hvilket Navn paa Jorden!
Her det lyder — herligt vift;
Evigt skal det funkle.
For Apollo ingen List
Kan din Kraft fordunkle.
Ædle Broder! imodtag,
Hvad du høit fortiener:
Hylding paa din Jubeldag
Af din Musas Venner.
Seent som Olding Harpen slaa
Stærk i Musers Tempel!
Thorvaldsen dig foregaae
Med et godt Exempel!